• Forsiden
  • Lokalråd
  • Strandgårdsparken
  • Katterød
  • Diernæs
  • Foreninger
  • Aktiviteter Seværdigheder Overnatning

Strandgårdsparken



Beliggehed



Strandgårdsparken ligger i forlængelse af Faaborg med cykelsti hele vejen ind til midtbyen. Vi er et efterhånden gammelt villa kvarter fra 1976, hvor udstykningen blev påbegyndt. I dag er der 130 villaer, de fleste vidt forskellige, men alle én families huse.



Fælles strand



Vi ligger meget naturskønt tæt på både skov og strand. vi har, som et stort aktiv, en dejlig fælles strand, hvor der er mulighed for at holde fælles arrangementer, bade, fiske eller skubbe sin jolle i og sejle en tur. Der er ikke langt ind til havnen eller til Bjørnø herfra.














udsigt



Vi har også et stort fælles areal med den mest fantastiske udsigt, hvor vi kan se ned over Strandgårdsparkens tage, men det skønneste er nok udsigten ud over øhavet. I klart vejr kan vi se både til Bjørnø, Avernakø og Lyø.



Vi kan gå en god lang tur på vores fælles stier og ind gennem vores egen lille skov. Men der er også direkte adgang til Pipstorn, hvor udsigten er endnu bedre. vi har fornyligt fået en sti langs veteranbanen, som fører til Pipstornskoven og til Faaborg midtby.



Vi har boldbane og legeplads så der er også tænkt på børnene, for dem kommer der heldigvis flere af, selv om mange af os har boet her meget længe.

Det er også flere som driver egen virksomhed fra deres private beboelse.



Kort sagt er det et rigtig dejligt sted at bo.